Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 52

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 36

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 389

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 556

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 678

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/theme.php on line 507
rskribent.dk | √ėje for ord

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 74

Upubliceret - tænkt bragt som kronik i Politiken

Den Store Historie om Humanister - en halv sandhed

Den Store Historie om Humanister har længe været en entydig fortælling om krise uden plads til de succesberetninger, der også er at fortælle. To retorikstuderende præsenterer her historien, som den fortælles i dag, og som den burde fortælles i morgen.

D. 11. december 2005. Klokken er 11. Og nyhederne p√• P3 er n√•et til dagens anden nyhed: “En kampagne for organdonation har virket: I november tilmeldte tre gange s√• mange sig til Donorregistret som normalt (..) To studerende fra RUC st√•r bag kampagnen, hvor en lille film opfordrer os til at tage stilling til organdonation”. En tredobling? Flot!, n√•r man lige at t√¶nke, og s√• er dagens tredje nyhed i gang: “Der er for mange arbejdsl√łse humanister - og det g√łr flere universiteter nu en ekstra indsats for at standse”. Godt at vide, at der er nogen, der g√łr noget ved den store arbejdsl√łshed blandt humanister! At det st√•r galt til, ved de fleste.

Den Store Historie om Humanister i dag

Nogle h√¶vder, at det sidste kapitel for l√¶ngst er skrevet i store fort√¶llinger som kristendom, nationalisme og marxisme. Den opm√¶rksomme skal dog ikke passere mange avisspisesedler, f√łr det st√•r klart, at det danske samfund stadig er fyldt med f√¶lles historier om indvandrere p√• N√łrrebro, veluddannede singlepiger p√• 25+ og medlemmer af den kreative klasse, for bare at n√¶vne et par. Et sted imellem disse store f√¶lles historier lever ogs√• fort√¶llingen om humanisterne, der l√¶nge is√¶r har v√¶ret en trist historie om krise. Om ukvalificerede f√¶rdiguddannede, overkvalificerede medarbejdere p√• Burger King og urealistiske arbejdsl√łse. En historie om manglende erhvervserfaring, irrelevant forskning og lav politisk anerkendelse. Den lever p√• avisernes forsider, i folketingssalen og i universitetsbudgetterne og som de andre store historier ikke mindst i den folkelige bevidsthed og forst√•else.

Og s√łndag d. 11.12.2005 levede den ogs√• i nyhederne p√• P3. √Čn ting vidste man nemlig ikke efter at have lyttet med denne morgen: De to studerende fra RUC, som stod bag den succesfulde organdonationskampagne, er faktisk humanister. Dette ene minuts sendetid p√• P3 eksemplificerer, hvordan historien om humanister er blevet en entydig fort√¶lling om krise uden plads til de succesberetninger, der ogs√• er at fort√¶lle. Det skyldes selvf√łlgelig, at en arbejdsl√łshed blandt nyuddannede humanister p√• 45 % g√łr den dystopiske fort√¶lleform oplagt. Men historien er mere nuanceret end som s√•.

Den indeholder nogle oversete kapitler, som humanister selv skal v√¶re med til at fort√¶lle. B√•de for at sikre, at der er forst√•else for humanioras samfundsm√¶ssige v√¶rdi uden for universitetets mure, og for at opretholde en positiv selvforst√•else blandt humanister inden for dem. I denne artikel vil vi fort√¶lle tre sm√• historier, som h√łrer med til Den Store Historie om Humanister, og som forh√•bentlig kan nuancere den en anelse. Tre sm√• fort√¶llinger om humanisters succes med Det Historiske Hus, hjemmesiden spinkontrol.dk og kampagnen “T√¶nk hvis det var s√• enkelt!”. Tre historier, som dagbladene og nyhederne p√• P3 ikke har fortalt.

Historien om kampagnen “T√¶nk hvis det var s√• enkelt!”

Vi starter med historien om den organdonationskampagne, P3 omtalte tilbage i december 2005. De “to studerende fra RUC”, som fik ideen til kampagnen og ganske kort blev n√¶vnt i forbifarten, er Trine Buch-Hansen, som er stud.comm., og Cristina Buck, som er stud. mag. i filosofi og virksomhedsstudier. Deres ide var enkel: En kort film, hvor en ung mand k√łber en d√•se “Hele nyrer” i det lokale supermarked og tager den med hjem til sin syge k√¶reste, skulle spredes via e-mails blandt venner, kollegaer og familiemedlemmer, alts√• vha. internettets svar p√• den √¶ldgamle “mund til mund”-metode. Anledningen var, at man som noget nyt kunne tilmelde sig Donorregistret p√• nettet, og m√•let var, at f√• flere til at benytte sig af den mulighed. Det lykkedes: I den m√•ned, kampagnen blev lanceret, var antallet af tilmeldinger tre gange h√łjere end normalt.

Da de to veninder i begyndelsen af 2005 besluttede sig for at skrive speciale sammen, var det i f√łrste omgang “mund til mund”-metoden, de var interesseret i. Mens de gik i specialetanker, st√łdte de i Videnskabsbutikken p√• RUC p√• et opslag fra Transplantationsgruppen, der fik dem til at undre sig. “Vi undrede os over, at det ikke var muligt at tilmelde sig Donorregistret over nettet”, fort√¶ller Trine Buch-Hansen. Det viste sig, at det faktisk ville blive muligt fra april; men der var ikke afsat penge til nogen kampagne. Hvad med at afpr√łve “mund til mund”-metoden i praksis og lave en ‘gratis’ kampagne, foreslog de to studerende. D√©t, syntes Transplantationsgruppen, l√łd som en god ide.

Via Transplantationsgruppen fik Trine Buch-Hansen og Cristina Buck kontakt med en fotograf p√• reklamebureauet Brandt og Co. Udstyret med et h√•ndholdt kamera, en veninde, der havde l√¶st film- og medievidenskab, og en ven, der kunne g√łre det ud for “ung fyr”, indtog de den lokale Prima og sk√łd filmen p√• et par timer. En aften over r√łdvin og pizza klippede de optagelserne sammen til den f√¶rdige kampagnefilm, og i november begyndte Transplantationsgruppens medlemsorganisationer og en r√¶kke politiske ungdomsorganisationer at sprede budskabet om den via e-mails til deres medlemmer.

Historien om spinkontrol.dk

Den n√¶ste historie tager ogs√• sit udgangspunkt i internettet og en god ide. I slutningen af november 2004 pr√¶senterede Casper Fruergaard Schr√łder lidt henkastet en ide for studiekammeraterne Simon Lund-Jensen og Martin Lund. Hvad med at lave en hjemmeside, hvor man afsl√łrede ondartet spin i valgkampen op til folketingsvalget 2005? Eksempler p√• d√•rlig spin skulle h√¶nges ud for at kv√¶le den d√•rlige politiske debat og give luft til den gode. De to kammerater var begejstrede, og i midten af december gik de tre retorikstuderende fra K√łbenhavns Universitet for alvor i gang med at f√łre id√©en ud i livet.

Da Anders Fogh Rasmussen en m√•ned senere d. 18. januar 2005 udskrev valg, gik hjemmesiden spinkontrol.dk i luften - og interessen for siden var enorm: P√• to dage havde den over 20.000 unikke bes√łgende, og TV-Avisen, Radioavisen og Go’ morgen Danmark stod i k√ł for at komme til at tale med herrerne bag. De tre studerende k√¶mpede i to dage for at f√łlge med interessen, men m√•tte til sidst sande, at d√©t havde de slet ikke ressourcer til. “Vi havde arbejdet p√• h√łjtryk bare for at f√• hjemmesiden f√¶rdig, og da det s√• gik l√łs, druknede vi i succes”, smiler Martin Lund i dag. “Vi var lidt bekymrede for, om vi ville sl√• tilstr√¶kkeligt hul i mediemuren, f√łr valgkampen var ovre. Men i virkeligheden l√łb vi med en rambuk gennem en √•ben d√łr.”

Det helt store mediemaskineri var g√•et i gang, og de tre studerende kunne simpelthen ikke f√łlge med - slet ikke, n√•r de samtidig skulle passe deres eksamensl√¶sning og ‘rigtige’ arbejde ved siden af. Alligevel er spinkontroll√łrerne stolte af projektet, for det viser, at de er i stand til at f√• en god id√© og rykke p√• den. De udelukker da heller ikke, at de - som Martin Lund selv skriver i sin artikel ‘Derfor lukkede spinkontrol.dk’ p√• kommunikationsforum.dk - en dag vil “Genoptage navnet spinkontrol.dk - og bygge videre p√• historien.”

Historien om Det Historiske Hus

“Nu er det nu,” sagde Rasmus Dahlberg til sig selv og to studiekammerater tilbage i 2000. De tre var alle halvvejs igennem deres historiestudie p√• Syddansk Universitet, da de bev√¶bnet med freelanceerfaring fra forskellige studenterjobs og en god ide til en bogudgivelse startede formidlingsvirksomheden Det Historiske Hus. Der er sket meget, siden de f√łrste direktionsm√łder blev holdt p√• et kollegiev√¶relse i den fynske hovedstad, men ambitionen er stadig den samme, fort√¶ller Rasmus Dahlberg, der i dag er administrerende direkt√łr: “Dengang var vores vision, at vi, inden fem √•r, skulle v√¶re dem, man ikke kunne komme udenom, n√•r man taler om popul√¶r kommerciel historieformidling i Danmark. I dag fungerer vi bl.a. som r√•dgivere og konsulenter for nogle af de st√łrste danske medier og formidlingsvirksomheder og udgiver bladet Alt om Historie i Danmark og Sverige.” Foruden konsulent- og bladvirksomhed skriver den odenseanske virksomhed b√łger, tilrettel√¶gger film og tv-programmer og afholder kurser.

En af n√łglerne til succesen kan meget vel v√¶re, at Det Historiske Hus altid har plejet sine gode kontakter til universitetsverdenen. Foruden fire faste medarbejdere har virksomheden en r√¶kke studerende tilknyttet, der arbejder freelance p√• de forskellige projekter. If√łlge Rasmus Dahlberg har det fra starten v√¶ret en m√•ls√¶tning at bygge bro mellem den akademiske verden og de traditionelle formidlingsinstitutioner: “DR kontaktede os i forbindelse med programserien Store Danskere. Til et af programmerne ville de gerne undg√• at bruge Tordenskjolds soldater og i stedet bringe nogle nye, ukendte historikere p√• banen. S√• formidlede vi kontakt til en ung forsker, der efter vores mening var en af fagets lysende stjerner, og siden han medvirkede i programmet, er han selv blevet en kendt og meget anvendt historisk kommentator.”

Mangel på historier - eller historier, der mangler?

Vi har lige fortalt tre historier om humanister. De har ikke handlet om krise, men tv√¶rtimod om succes. Hvorfor h√łrer man s√• sj√¶ldent den slags historier i de danske medier?

En mulig forklaring er selvf√łlgelig, at der er for f√• af dem at fort√¶lle. Under hele sit studieforl√łb f√łlte Rasmus Dahlberg sig fanget i en evig skeptisk og noninnovativ kultur blandt sine medstuderende p√• historiefaget. Da de startede deres firma, frygtede han og hans to makkere modstand fra undervisere; men til deres store overraskelse blev der kun rynket p√• n√¶sen af id√©en hos deres medstuderende - den var for popul√¶r. For at der skal v√¶re nogen gode historier at fort√¶lle, m√• der selvf√łlgelig ogs√• v√¶re nogen, der skaber dem. Derfor er Rasmus Dahlbergs vigtigste budskab til nuv√¶rende humaniorastuderende: “Kom i gang med de gode ideer, mens I stadig l√¶ser, og inden I er for veletablerede og har f√•et h√łje leveomkostninger.”

Men en anden mulig forklaring er, at medierne h√¶nger fast i en forestilling om, at humanister - som Martin Lund formulerer det - kun er “√©n stor gr√• arbejdsl√łshedsstatistik”. If√łlge Cristina Buck stammer humanisternes d√•rlige rygte i h√łj grad fra den historie, der fort√¶lles om dem i de danske medier: “Humanister fremstilles meget hurtigt som nogen, der sidder derhjemme begravet i b√łger, og ikke laver s√• meget andet. De er meget teoretiske, abstrakte og f√łlelsesladede og t√¶nker aldrig bundlinieorienteret.”

For nogen kan den fremstilling virke motiverende. N√•r de t√¶nker n√¶rmere over deres projekter, l√¶gger de fire id√©m√¶nd og -kvinder, vi har talt med, alle v√¶gt p√•, at de ikke √łnsker at v√¶re en del af den store gr√• masse af humanister, de h√łrer om i medierne. Det er tydeligt, at frygten for at blive sat i b√•s har v√¶ret en motivation for de fire humanister til at f√• f√łrt de gode ideer ud i livet. “Det kan godt irritere mig lidt, at min titel bliver cand.mag., netop pga. humanisternes d√•rlige rygte. D√©t rygte motiverer mig til at f√• noget p√• cv’et, som viser, at jeg er en slagkraftig person”, siger Cristina Buck om noget af baggrunden for at give sig i kast med “T√¶nk hvis det var s√• enkelt!”-kampagnen.

Men den negative historie kan ogs√• skade humanisters selvopfattelse og blive en selvopfyldende profeti. Cristina Buck kender til f√łlelsen: “Problemet er, at medierne skaber et billede, som vi ogs√• selv ender med at tro p√•”. Og tror man f√łrst p√•, at man er √©n, der sidder derhjemme begravet i b√łger, s√• bliver man m√•ske ogs√• √©n, der sidder derhjemme begravet i b√łger.

Den Store Historie om Humanister i morgen

I denne artikel har vi v√¶gtet fort√¶llingen om humanistiske iv√¶rks√¶ttere med succes. Det betyder ikke, at vi mener, at den fuldst√¶ndige historie om humanister dermed er fortalt. Med til historien h√łrer ogs√• beretningen om gymnasiel√¶reren i dansk, der g√łr en forskel. Og fort√¶llingen om forskeren p√• faget arabisk, der s√¶tter vores samtid i perspektiv. Men man m√• starte et sted. Og det er vigtigt, at de sm√• historier om succes, vi har pr√¶senteret i denne artikel, ogs√• bliver fortalt. B√•de for at formidle et vigtigt budskab til verden uden for de humanistiske fakulteter, nemlig at humanister kan og vil bidrage til det omgivende samfund; men ogs√• for at den humanistiske selvopfattelse inden for de trygge mure ikke lider skade.

Men hvor skal Den Store Historie om Humanister fortælles i sin fulde form? Vi har en række konkrete forslag.

Den skal for det f√łrste (og fortsat) fort√¶lles internt p√• de humanistiske fakulteter: Af f√¶rdiguddannede kandidater, der kommer p√• bes√łg i undervisningen og fort√¶ller om, hvordan de bruger den faglige viden fra studiet i deres daglige arbejde, og om deres ’succeser’. Af studerende, kandidater og forskere, der p√• karrieredage fort√¶ller om, hvad de arbejder med, og hvordan de er n√•et der til. Og af videnskabsbutikker p√• de humanistiske fakulteter, der kan fort√¶lle om humaniorastuderende, der har v√¶ret med til at skabe succeser i den ‘virkelige’ verden og har indg√•et i produktive samarbejder med virksomheder. Da vi i forbindelse med denne artikel skrev til videnskabsbutikken Viden til V√¶kst p√• Syddansk Universitet og efterlyste gode historier, fik vi dette svar: “Vi ville gerne selv i h√łjere grad g√łre brug af ‘den gode historie’ i vores markedsf√łring og pressemeddelelser, men har hidtil ikke haft ressourcer til at g√łre meget ved det.” De ressourcer m√• tilvejebringes fra politisk hold, ganske enkelt.

Men mindst liges√• vigtigt er det, at Den Store Historie ogs√• fort√¶lles uden for de humanistiske fakulteter: F.eks. i artikler som denne, men ogs√• via arrangementer som den √•rlige Humaniorafestival p√• K√łbenhavns Universitet Amager. I den forbindelse er det tankev√¶kkende, at den festival netop l√łber af stablen p√• universitetet. Hvorfor ikke afholde den p√• R√•dhuspladsen eller i F√¶lledparken? Skal humaniora undg√• at lukke sig om sig selv og i stedet im√łdekomme noget af den manglende forst√•else for og indsigt i, hvad der egentlig foreg√•r bag fakulteternes mure, er et godt sted at starte, at man rent fysisk bev√¶ger sig uden for de selv samme mure. En festival ‘ude i byen’ vil ogs√• g√łre det muligt at n√• en bredere g√¶steskare. Den gode historie skal ikke bare fort√¶lles til dem, der er interesseret i forvejen; men ogs√• til potentielle studerende, politikere og alle skatteydere generelt.

Der er en Stor Historie om humanister, der venter på at blive fortalt. Og det er ikke kun en historie om krise, men også om iderigdom, initiativ og succes. Begge dele fortjener plads i spalterne og i æteren. Til oplysning, til debat og til inspiration. Det er især en opgave for de danske medier, men udfordringen ligger også hos humanisterne selv, der skal i gang med at skabe og fortælle deres egen store historie såvel inden for som uden for de humanistiske fakulteter.