Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 52

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 36

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 389

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 556

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 678

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/theme.php on line 507
rskribent.dk | √ėje for ord

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 74

Bragt i RetorikMagasinet, nr. 65, 16. årgang, 2007

Kirsebær med de store

I juni i √•r rejste tre retorikstuderende fra K√łbenhavns Universitet til Windsor i Canada for at tale p√• en af verdens st√łrste argumentationskonferencer. Her rapporterer de om tendenser inden for argumentationsforskningen. Om ligheder og forskelle i de mange forskeres arbejde. Og om at spise kirseb√¶r med de store.

Sammen med argumentationsforskere fra hele verden valfartede vi i juni til dette års OSSA konference arrangeret af the Ontario Society for the Study of Argumentation. Konferencen blev afholdt på the University of Windsor i Canada og havde denne gang overskriften ’Dissensus and the Search for Common Ground’. Vi tog af sted for at blive klogere. På os selv og på de andre. Vi tog af sted for at få vores ilddåb som oplægsholdere på The Tindale Graduate Workshop. Og vi tog ikke mindst af sted for at spise kirsebær med de store.

P√• konferencen fik vi en fornemmelse af hvilke hovedtendenser der for tiden er inden for argumentationsforskningen. Og vi fik en fornemmelse af hvordan vi som retorikere placerer os i det felt. I denne artikel skitserer vi ud fra b√•de vores egne og andres opl√¶g p√• konferencen de nyeste tendenser inden for argumentationsforskningen. Lighederne og forskellene. Enigheden og uenigheden. Forsoningerne og de evige kampe med r√łdder helt tilbage til Platon og Aristoteles.

Argumentationsstudier er tekststudier

F√łr vi kommer ind p√• hvad der skilte forskerne ad, vil vi n√¶vne to ting som de alle tilsyneladende kunne blive enige om. For det f√łrste syntes konferencens deltagere generelt at antage at det at studere argumentation indeb√¶rer at studere en eller anden form for tekst. Ikke forst√•et p√• den m√•de at de alle analyserede konkrete, transskriberede eksempler ‚Äď det gjorde de netop ikke ‚Äď men de unders√łgte stort set alle sproglige ytringer af en eller anden art.

Sofie Horsk√¶r Madsen repr√¶senterede, sammen med de fleste andre, en s√•dan tekstorienteret tilgang til argumentation. Hun analyserede et udvalg af materiale fra en r√¶kke danske n√łdhj√¶lpsorganisationer og identificerede fire karakteristika ved traditionelle n√łdhj√¶lpsappeller: N√łdhj√¶lpsorganisationerne brugte 1) statistik til at s√¶tte scenen for 2) arketypiske fort√¶llinger med ofre, helte og skurke. Deres appeller var pr√¶get af 3) simplificerende fremstillinger hvor simple √•rsager og l√łsninger var fremherskende. Og de indeholdt 4) billeder, typisk af lidende b√łrn og kvinder. Madsen sammenlignede disse traditionelle appeller med nyere tiltag som kampagnen ‚ÄôGiv en ged‚Äô og antydede at danske n√łdhj√¶lpsappeller var tekster i forandring.

Den tilsyneladende enighed blandt argumentationsforskere om at argumentationsstudier er tekststudier, var det motiverende udgangspunkt for konferencens f√łrste keynote speaker Dale Hample fra USA. Han opfordrede sine kollegaer til i h√łjere grad ogs√• at fokusere p√• menneskene omkring teksterne: Hvem ville argumentere s√•dan? Hvem ville blive overbevist? Hample pr√¶senterede bl.a. et studie af menneskers reception af argumenter. Han og hans kollegaer havde videofilmet samtaler mellem to personer der argumenterede for hver deres side i en given sag. Hvad den ene af personerne ikke vidste, var at den anden var forskerholdets forbundsf√¶lle og undervejs supplerede sin argumentation med forberedte fallacies, logiske fejlslutninger. Forskerne var interesserede i hvor mange af disse fallacies den ikke indviede part ville acceptere. Resultatet var opmuntrende: Kun 15 % blev accepteret, mens resten blev alt fra ignoreret til revideret til at v√¶re bedre argumenter. Hamples overordnede budskab var at ‚Äôthe opaque arguer‚Äô slet ikke var s√• uigennemsigtig n√•r det kom til stykket, og at hans kollegaer derfor ikke beh√łvede at holde sig til ‚Äôthe transparent text‚Äô.

Argumentation kan være god og dårlig

For det andet havde de forskere vi h√łrte p√• OSSA konferencen, det til f√¶lles at de stort set alle gerne ville forholde sig til om en given argumentation var god eller d√•rlig. Ja, de stod n√¶rmest i k√ł for at give deres bud p√• hvad der var acceptabelt. Normativitet var ikke et fyord.

Der var dog stor forskel p√• hvilke vurderingskriterier forskerne pl√¶derede for. Dette overraskede for s√• vidt ikke; vi kender de forskellige standarder i forvejen: Skal vi vurdere argumentation ud fra hvor ‚Äômanifest rationel‚Äô den er? Hvor godt de talehandlinger den indeholder, (op)l√łser uenigheder? Eller hvor god debatadf√¶rd den er udtryk for? Alligevel var det interessant selv at blive indblandet i en diskussion om vurderingskriterier.

Chilenske Cristi√°n Santib√°ñez pr√¶senterede et paper om metaforer i politisk argumentation. Efter at have argumenteret for at metaforer ikke kun er stilistiske figurer, men ogs√• kan fungere som argumenter, kritiserede han en metafor som George Bush havde brugt i forbindelse med krigen i Irak. Da en tilh√łrer bad om at f√• pr√¶ciseret hvordan den p√•g√¶ldende metafor var problematisk, p√•egede Santib√°ñez at det havde at g√łre med Bush. Vurderingskriterierne for om metaforen var god eller d√•rlig, syntes alts√• at blive k√¶det sammen med opl√¶gsholderens egen politiske overbevisning og hans holdning til afsender. Vi spurgte Santib√°ñez om man ikke i stedet kunne kvalitetsvurdere ud fra om en given metafor var konstruktiv eller ej i forhold til at kl√¶de en tredjepart p√• til at tage kvalificeret stilling i et givent politisk sp√łrgsm√•l. Cristi√°n Santib√°ñez syntes oprigtigt nysgerrig i forhold til den tankegang. Klart var det i hvert fald at indgroede vurderingskriterier for politisk argumentation som vi tog for givet, slet ikke var s√• selvf√łlgelige p√• den anden side af jorden.

Empiriske eller teoretiske studier?

Selvom konferencens deltagere var enige om flere ting, var der som sagt ogs√• forskelle p√• deres studier. En f√łrste forskel var hvilken rolle empiri spillede i deres forskning. Som retorikere tager vi gerne udgangspunkt i konkrete eksempler ‚Äď f.eks. avisartikler, tv-programmer og taler ‚Äď n√•r vi studerer argumentation. Men dette var ikke en selvf√łlge for alle p√• konferencen.

Mette Bengtsson pr√¶senterede et typisk eksempeldrevet studie af framing i politisk debat. Hun havde analyseret otte udgaver af DR2-programmet Debatten og p√• den baggrund identificeret seks m√•der hvorp√• danske politikeres fors√łg p√• at frame debatten kunne v√¶re problematiske. Bengtsson brugte f.eks. Helle Thorning-Schmidts ivrige brug af frasen ‚Äôvelf√¶rd eller skattelettelser‚Äô som et eksempel p√• den generelle iagttagelse at framing er problematisk n√•r den skaber forsimplede dikotomier.

Bengtssons fagf√¶lle den amerikanske retoriker Jean Goodwin fremlagde ligeledes et studie der i den grad var baseret p√• eksempler. Vha. et computerprogram havde hun s√łgt p√• ord som ‚Äôargument‚Äô og ‚Äôargumentere‚Äô i debatten i den amerikanske kongres om den f√łrste Irak-krig. Tilf√¶lde for tilf√¶lde havde hun s√• analyseret hvordan ordene rent faktisk, i praksis, blev brugt. Goodwin fremh√¶vede selv sit studies empiriske fundament da den diskussion der fulgte i k√łlvandet p√• hendes pr√¶sentation og hollandske Frantz van Eemerens kritiske kommentarer, blev ophedet: We are four people in this room who do empirical work!, udbr√łd hun.

Frem for at tage udgangspunkt i eksempler fra det virkelige liv tog mange af de forskere vi så på konferencen, i stedet udgangspunkt i deres egne eller andres teorier om argumentation. Hvis de inddrog eksempler, gjorde de det typisk for at illustrere en teoretisk pointe, og eksemplerne var i så fald ofte konstruerede til lejligheden.

Veteranen Douglas Walton fra Canada og britiske Chris Reed pr√¶senterede i f√¶llesskab et paper hvor de betragtede argumentation som et dialogisk spil og is√¶r var interesserede i hvordan enkeltst√•ende argumenter og kritiske sp√łrgsm√•l indgik i det spil. Reed gennemgik en t√¶nkt dialog hvor parret Bob og Wilma diskuterede hvorvidt der var en fejl i programmet for √•rets OSSA konference. Wilma vandt i kraft af sin s√¶rligt snedige brug af en disjunktiv syllogisme (!) og fik ret: Der var en fejl.

Praktisk eller idealiseret argumentation?

En anden forskel var at mens vi som retorikere fokuserede p√• praktisk argumentation og politisk debat, interesserede st√łrstedelen af konferencens deltagere sig mere for formelle og idealiserede former for argumentation.

Rasmus R√łnlevs paper handlede om praktisk argumentation i medierede debatter. Han havde analyseret en DR2 Tematirsdag om afviste asylans√łgere i Danmark og fundet at den debat der havde afsluttet aftenen, var kompromitteret p√• forh√•nd. Fordi tilrettel√¶ggerne kun havde d√¶kket √©n side af sagen i programmerne forud for debatten, startede to af debatt√łrerne i en uforholdsm√¶ssigt fordelagtig position, mens de to andre befandt sig i den stik modsatte situation. P√• den baggrund fremsatte R√łnlev den generelle og enkle betragtning at analyser og vurderinger af argumentation i medierede debatter n√łdvendigvis m√• indeholde en unders√łgelse af hvilke rammer de involverede journalister skaber for debatten f√łr, mens og efter den finder sted.

Blandt konferencens pinger var Jean Goodwin ikke ene om at forholde sig til nutidig politisk debat. Tom Goodnight talte om figuren parhessia, den sandf√¶rdige, men risikable tale. Goodnight brugte figuren til at karakterisere den nuv√¶rende debat i USA mellem demokrater og republikanere om krigen i Irak. Han mente at parterne var l√•st fast i hver deres parhessiastiske position. P√• den ene side f√łlte demokraterne at selvom de st√łttede soldaterne, m√•tte de sige sandheden, nemlig at krigen i Irak var en katastrofe. S√•dan direkte kritik af ‚Äôthe commander in chief‚Äô var risikabel tale i krigstid fordi den kunne tage modet fra landets egne tropper og opmuntre og give nyt mod til fjenden. P√• den anden side h√¶vdede nogle republikanere ogs√• at de udsagde parhessia. For krigen var s√• upopul√¶r at det var risikabelt for dem og deres karriere at sige den ilde h√łrte sandhed, nemlig at nationen k√¶mpede for en h√łjere moralsk sag, frihed, og m√•tte yde ofre for den. Tom Goodnight fandt situationen ulykkelig: Begge parter mente at sige Sandheden, og uenige sandsigere bliver sj√¶ldent enige.

Andre, prominente talere på konferencen havde mere abstrakte idealsituationer i tankerne når de talte om ’argumentation’.

Den uformelle logiker Ralph Johnson der har hjemme i Windsor, var en af disse. Et af hans v√¶sentligste bidrag til moderne argumentationsteori er begrebet the dialectical tier. Kort fortalt er Johnsons pointe med dette begreb at argumentation ikke blot handler om at begrunde et standpunkt, men ogs√• om at forholde sig til indvendinger mod det standpunkt. P√• konferencen pr√¶senterede han et paper hvori han legede Sp√łrge J√łrgen i forhold til sit eget begreb: Hvordan forudser og im√łdeg√•r vi andres indvendinger og modargumenter? Hvorfor b√łr vi g√łre det? Og hvorn√•r g√łr vi det tilstr√¶kkeligt og hvorn√•r fremragende?

I forhold til sp√łrgsm√•let om praktisk eller idealiseret argumentation var is√¶r den efterf√łlgende diskussion interessant. En tilh√łrer spurgte: Lad os sige at min datters k√¶reste ofte k√łrer bil selvom han har drukket alkohol. En aften vil hun ud at k√łre en tur med ham, men jeg s√¶tter mig imod. Skal jeg forudse og im√łdekomme hendes modargumenter? Johnson var tydeligvis dybt skeptisk: D√©t var jo ikke argumentation! You‚Äôre not arguing, you‚Äôre just telling her, udbr√łd han. Fordi de involverede parter ikke var fuldst√¶ndig ligev√¶rdige eller √łnskede at argumentere √•benlyst rationelt, syntes Johnson ikke at mene at der var tale om argumentation.

Hvad er et argument?

En tredje ting der gjorde at der var forskel p√• konferencedeltagernes arbejde, var at der var forskel p√• hvad de egentlig mente et argument var. Som retorikere accepterer vi ofte en ret bred eller holistisk opfattelse af argumentation ‚Äď at et argument kan tage mange former. Men p√• OSSA konferencen arbejdede mange ud fra en mere sn√¶ver opfattelse af argumentation og ans√• argumenter for at v√¶re eksplicitte, formelle r√¶sonnementer. Denne forskel kom klart til udtryk, om end i lille skala, p√• den workshop for kandidatstuderende hvor vi selv fremlagde papers.

Mette Bengtsson repr√¶senterede med sit studie af framing den brede retoriske argumentationsopfattelse idet hun antog at selv sm√• ord i en s√¶tning, og alts√• ikke kun pr√¶misser og konklusioner, kunne implicere en argumentativ orientering. F.eks. havde hun unders√łgt et eksempel fra valgkampen op til kommunalvalget i 2005 hvor S√łren Pind i en debat gentagne gange havde omtalt Ritt Bjerregaard som ‚ÄôDronningen af Saba‚Äô ‚Äď uden at kommentere yderligere p√• hvad der l√• i d√©t. Uanset hvad Pind m√•tte mene med sin sammenligning, eller hvorfor han sagde s√•dan, antog Bengtsson at det havde en virkning. At der i sammenligningen l√• flere implicitte argumenter gemt der ikke var uden betydning i debatten. Og dermed antog hun at argumenter kan tage andre former end to pr√¶misser og en konklusion.

I mods√¶tning til Mette Bengtsson repr√¶senterede den canadiske speciale- og snart ph.d.-studerende Paul Simard Smith en mere sn√¶ver argumentationsopfattelse hvor studiet af argumentation i h√łj grad var et studie af formelle bogstavbeviser. Hans handout om reconstructive deductivism eksemplificerede hans mere teoretiske og stringente form: ‚ÄĚFor any deductively invalid argument text T with the premises P‚ĶPn and the conclusion C, reconstructive deductivism states that a deductively valid argument text T* should be created for the purpose of evaluating T.‚ÄĚ

Splitters and lumpers

Som gr√łnne kandidatstuderende m√•tte vi til tider, m√¶tte af kirseb√¶r, tr√¶de et par skridt tilbage og fra sidelinien iagttage hvordan de store spiste kirseb√¶r med hinanden. Hvordan forholdt de sig til de ligheder og forskelle vi har v√¶ret inde p√• ovenfor? Vores indtryk var at nogle s√łgte og hyldede forskellene, mens andre s√łgte og hyldede lighederne. Nogle var splitters, andre var lumpers.

Professor i retorik Christian Kock fra K√łbenhavns Universitet var den tredje og sidste keynote speaker p√• konferencen ‚Äď og han var en typisk splitter. Kock indledte sit opl√¶g med at f√łlge Aristoteles‚Äô eksempel og skelnede mellem to typer af argumentation: Argumentation om fakta og argumentation om handling. Om handling fandtes der if√łlge Kock ingen sandhed, og fortsat uenighed var derfor naturlig og legitim n√•r mennesker diskuterede hvad de skulle g√łre. I den slags situationer hverken kunne eller burde man str√¶be efter Sandheden ‚Äď eller endda konsensus. Kock opfordrede sine kollegaer til at skelne mellem argumentationen inden for dom√¶nerne episteme og praxis, den sikre videns dom√¶ne og handlingens dom√¶ne.

Canadiske Michael Gilbert der er professor i filosofi, var keynote speaker dagen f√łr Christian Kock ‚Äď og han var omvendt en typisk lumper. Han pl√¶derede for at konferencens retorikere, uformelle logikere, pragma-dialektikere og kommunikationsfolk skulle forene deres kr√¶fter og sammen skabe √©n forenet argumentationsteori. Gilbert mente at det at opretholde en klar skelnen mellem de forskellige perspektiver nu forhindrede fremskridt inden for argumentationsforskningen.

Vi ved at Kocks forbillede var partikularisten Aristoteles, og hvis vi skulle, ville vi g√¶tte p√• at Gilberts var monisten Platon. At Kock er retoriker og Gilbert filosof, var m√•ske mere end en sjov detalje. Under alle omst√¶ndigheder fik vi p√• √•rets OSSA konference et indtryk af at de moderne tendenser inden for argumentationsforskningen og de ligheder og forskelle der er imellem dem, kan siges at have gamle, ja, antikke r√łdder.