Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 52

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 36

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 389

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 556

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 678

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/theme.php on line 507
rskribent.dk | Øje for ord

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 74

Bragt i RetorikMagasinet, nr. 68, 17. Ă„rgang, 2008

Hvordan kan nogen tage dem alvorligt?!

Aktivistgruppen the Yes Men er kendt for at holde ironiske taler pÄ sine modstanderes vegne. Gruppens spektakulÊre form for ironi er morsom, men ogsÄ et tveÊgget svÊrd. Den er pÄ den ene side forudsÊtningen for at the Yes Men fÄr taletid i en overkommunikeret offentlig sfÊre, men gÞr pÄ den anden side virkningen af deres retoriske anstrengelser uvis.

“Man kunne kalde det medlidenhedsslaveri”, bemĂŠrkede Hanniford Schmidt fra WTO da han d. 11. november 2006 talte pĂ„ en konference om handel i Afrika pĂ„ University of Pennsylvanias anerkendte Wharton Business School. Schmidt var i gang med at prĂŠsentere den idĂ© at kontinentets fattigdom kunne afhjĂŠlpes ved at lade vestlige virksomheder i Afrika eje deres ansatte. TilhĂžrernes reaktion var positiv, og efter at have svaret pĂ„ et enkelt opklarende spĂžrgsmĂ„l fik WTO-reprĂŠsentanten ros for sit makroskopiske perspektiv pĂ„ sagen.

Men taleren var ikke fra WTO, og hans navn er ikke “Hanniford Schmidt”. Han hedder Jacques Servin og er bedst kendt som “Andy Bichlbaum” fra aktivistgruppen the Yes Men. Gruppen er kendt for at give sig ud for at vĂŠre reprĂŠsentanter for bl.a. WTO og holde ironiske taler pĂ„ organisationens vegne. Efter “Hanniford Schmidts” optrĂŠden offentliggjorde the Yes Men en pressemeddelelse om hĂŠndelsen som hurtigt blev videreformidlet pĂ„ nettet af relativt kendte nyhedstjenester som Wikinews og Digg. Takket vĂŠre de kloge hoveders tilsyneladende ja til slaveriets genindfĂžrelse fik the Yes Men i lĂžbet af kort tid sat deres kritik af frihandel, globalisering og WTO pĂ„ dagsordenen.

WTO The Yes Men pÄ Talerstolen

The Yes Men har fĂžr taget ordet pĂ„ WTO’s vegne. RetorikMagasinet bringer i dette nummer et uddrag af talen “Mod tekstilhandlens globalisering” som gruppen holdt pĂ„ en konference d. 16. august 2001 i Tampere, Finland, og som er et af de tidligste eksempler pĂ„ gruppens sĂŠrlige form for retorisk aktivisme. Dengang var det ogsĂ„ Andy Bichlbaum der fĂžrte ordet – under navnet “Dr. Hank Hardy Unruh” – mens Mike Bonanno assisterede. Som flere fĂžr og efter dem havde de finske arrangĂžrer forvekslet the Yes Mens satiriske udgave af WTO’s hjemmeside med den ĂŠgte vare, og de havde derfor fat i den gale e-mailadresse da de indbĂžd organisationen til at tale. Da mailen i stedet dukkede op i the Yes Mens indbakke, takkede gruppen pĂŠnt ja og rejste et par mĂ„neder senere til Finland for at tale pĂ„ WTO’s vegne foran 150 mennesker.

Talen er et godt eksempel pÄ the Yes Mens usÊdvanlige og komplekse mÄde at skabe kritisk opmÊrksomhed omkring en sag og mobilisere ligesindede. Samtidig illustrerer talen og de hÊndelser der knytter sig til den, hvordan the Yes Mens spektakulÊre form for ironi er et tveÊgget svÊrd. PÄ den ene side er ironien forudsÊtningen for at gruppen fÄr taletid i et overkommunikeret samfund; pÄ den anden side gÞr ironiens sÊrlige form at virkningen af the Yes Mens kritik er uvis.

Retorisk voyeurisme

NĂ„r man sĂŠtter dvd’en The Yes Men pĂ„ eller sidder med gruppens kulĂžrte bog i hĂŠnderne, bliver man ikke bare prĂŠsenteret for the Yes Mens tale – man bliver prĂŠsenteret for nogle der bliver prĂŠsenteret for talen. Hele tiden er der to publikummer pĂ„ spil: Det umiddelbare publikum der var fysisk til stede da gruppen holdt talen, og seerne og lĂŠserne der er med pĂ„ en kigger og ser det umiddelbare publikum se the Yes Men.

Som seer og lĂŠser er man klar over at man ved noget som det umiddelbare publikum ikke ved. Dvd-boksens og bogens tegneserieĂŠstetik; de afslĂžrende foromtaler; slagord som “Changing the world one prank at a time” og “Cutting the corporate crap”; de fĂžrste par scener og sider hvor the Yes Men ekspliciterer deres virkelige standpunkt og retoriske strategi. Alt sammen gĂžr at man med det samme ved at the Yes Men er imod favorisering af vestlige virksomheder, global frihandel og WTO, og at de bruger ironi, satire og rollespil i deres kamp mod samme. Som indviet voyeur ved man at talen skal og kan tolkes ironisk. Men man ved ogsĂ„ at det umiddelbare publikum er indviet i en mere sparsom kontekst. De hĂžrer talen i en faglig og professionel sammenhĂŠng hvor taleren bliver introduceret som WTO-reprĂŠsentant af en (be)kendt fagperson. Ingen og intet uden for talen advarer det umiddelbare publikum om at den kunne vĂŠre ironisk.

Verbale vink med en vognstang

Som seer og lĂŠser ved man altsĂ„ at the Yes Men er ironiske fĂžr man hĂžrer Ă©t ord af deres tale – og samtidig ved man at dĂ©t gĂžr det umiddelbare publikum ikke. Men ironien i the Yes Mens tale beror ikke kun pĂ„ konteksten; talen i sig selv er fuld af sĂ„kaldte ironiske markĂžrer.

Én af de markĂžrer som er med til at skabe og signalere ironien i the Yes Mens tale, er pĂ„faldende registerskift. Et eksempel finder man i talens indledning hvor Andy Bichlbaum i skikkelse af “Dr. Unruh” spĂžrger retorisk og svarer ironisk: “Hvad vil vi have? En fri og Ă„ben global Ăžkonomi der pĂ„ bedste vis vil tjene sĂ„vel virksomhedsejere som aktionĂŠrer. HvornĂ„r vi have det? Nu.” Denne punchline fremstĂ„r med sin velkendte konstruktion – to spĂžrgsmĂ„l/to svar, hvad/hvornĂ„r, call/response – som en protestretorisk kliche og synes mildt sagt mĂŠrkvĂŠrdig i en WTO-reprĂŠsentants keynote address. I talen og isĂŠr i situationen udgĂžr passagen et skift i stilistik og sociolekt og er et af mange verbale vink med en vognstang om ironiens eksistens.

En anden type ironisk markĂžr i the Yes Mens tale er bogstaveliggĂžrelse. Mod talens slutning identificerer “Dr. Unruh” en af de stĂžrste udfordringer for vestlige ledere i dag: At bevare en konstant, direkte, ja, kropslig kontakt med ansatte i lande langt vĂŠk (lĂŠs: underbetalte indere). LĂžsningen, Lederens Fritidsdragt, bogstaveliggĂžr problemstillingen idet brugen af dragten indebĂŠrer at elektroder i virksomhedslederen kommunikerer med datachips i samtlige ansattes skuldre. Tilsvarende er der tale om bogstaveliggjort organisationsteori nĂ„r “Dr. Unruh” senere fortĂŠller at dragten virkelig tillader “virksomheden at vĂŠre et korpus ved at muliggĂžre total kommunikation inden for virksomheden som organ”. Ved at tilsidesĂŠtte de sĂŠdvanlige betydninger af ‘kontakt’ og ‘korpus’ i lignende sammenhĂŠnge og erstatte dem med helt bogstavelige betydninger, giver the Yes Men igen deres tilhĂžrere et vink om ironiens tilstedevĂŠrelse.

Burde de ikke smide med tomater og ĂŠg?

EfterhÄnden som de ironiske markÞrer hober sig op, fremstÄr ironien i the Yes Mens tale mindre og mindre subtil og mindre og mindre forbeholdt de indviede. Selv om der er forskel pÄ den kontekst som det umiddelbare publikum er indviet i, og den man som seer eller lÊser har indblik i, gÞr de mange markÞrer at ironien synes tilgÊngelig for alle.

Derfor gĂžr det indtryk at det umiddelbare publikum tilsyneladende tager det sagte for pĂ„lydende og blot smiler, klapper og stiller interesserede spĂžrgsmĂ„l. Og the Yes Men hjĂŠlper ens forundring pĂ„ vej ved at fremhĂŠve denne uoverensstemmelse mellem den forventede og den faktiske reaktion. Forud for deres optrĂŠden i Finland omtaler de talen som “sĂ„ komplet, ubestrideligt uacceptabel at ingen bare kunne lappe den i sig uden at tĂŠnke”; og bagefter undrer de sig hĂžjlydt over den reaktion de fĂ„r: “Hvor var politiet? MĂŠndene i hvide kitler med spĂŠndetrĂžjer? Tomaterne og ĂŠggene? (..) Vi havde ventet en ekstremt dramatisk reaktion, og sĂ„ endte det ikke i andet end smil og bifald.” Ved at kontrastere ironiens tilsyneladende selvindlysende karakter med det umiddelbare publikums manglende anerkendelse af den bekrĂŠfter og understreger the Yes Men at det umiddelbare publikums reaktion er uforstĂ„elig og forkert. De burde kunne gennemskue ironien.

Ironien som tveĂŠgget svĂŠrd

Den foregĂ„ende sĂŠtnings “burde” peger i retning af at the Yes Mens ironi indebĂŠrer en kritik af det umiddelbare publikum. De er sĂ„ autoritetstro og sikre pĂ„ at det sagte skal tages for pĂ„lydende, at de ikke gennemskuer ironien – og dĂ©t er kritisabelt. Ikke alene burde de vide til ironien; de burde ogsĂ„ vide bedre end at acceptere det sagte. Samtidig ligger der i the Yes Mens ironi en kritik af WTO. NĂ„r gruppen giver sig ud for at reprĂŠsentere organisationen, er der tale om et ironisk skuespil hvor the Yes Men fĂžrer WTO’s synspunkter ud i det absurde for at kontrastere dem med deres egne.

SpĂžrgsmĂ„let er sĂ„ hvordan denne dobbelte kritik og isĂŠr kritikken af det umiddelbare publikum virker pĂ„ the Yes Mens seere og lĂŠsere. Selv er the Yes Men ikke i tvivl: “Vi hĂ„ber at de reaktioner vores foredrag fik, viser prĂŠcis hvor falske pĂ„standene om ekspertise i virkeligheden er, og hvor vigtigt det er at du tager ansvar for din verden.” At man som seer og lĂŠser kan gennemskue og forstĂ„ hvad “eksperterne” ikke kan, kvalificerer og forpligter en til at handle. Og mĂ„ske har the Yes Men ret i at det vil virke sĂ„dan pĂ„ nogle. Men da disse “eksperter” ikke desto mindre er samfundets eksperter, synes det ligesĂ„ vel at kunne bekrĂŠfte kynikere i at denne elite enten ikke hĂžrer efter, har nogle frastĂždende synspunkter eller bare er dumme. SĂ„ er virkningen ikke mobilisering, men tvĂŠrtimod hĂ„blĂžshed.

Udstillingen af det umiddelbare publikum er dog forudsĂŠtningen for at the Yes Men fĂ„r deres seere og lĂŠsere i tale, ganske enkelt fordi det i hĂžj grad er den der gĂžr det sjovt at se gruppens dvd og lĂŠse deres bog. Komikken beror ikke bare pĂ„ at the Yes Men selv opfĂžrer sig stĂŠrkt afvigende, men ogsĂ„ at det umiddelbare publikums opfĂžrsel er overraskende og i strid med det forventede. Samtidig morer man sig fordi man fĂžler sig overlegen – mens det umiddelbare publikum tager fejl af the Yes Men, har man selv den rette forstĂ„else af gruppen og dens ironi.

“Hvordan kan nogen tage dem alvorligt?!”, spĂžrger man sig selv nĂ„r man ser the Yes Mens tale. Og spĂžrgsmĂ„let illustrerer at gruppens ironi er et tveĂŠgget svĂŠrd: Forundringen over at det umiddelbare publikum tilsyneladende tager the Yes Men alvorligt, fanger pĂ„ den ene side ens opmĂŠrksomhed. PĂ„ den anden side deler WTO af samme grund ens kritiske bevĂ„genhed med de umiddelbare tilhĂžrere, og om det undergraver eller understĂžtter the Yes Mens kritiske retorik at se det umiddelbare publikum gĂ„ i gruppens ironiske fĂŠlde trods alle advarsler, beror pĂ„ Ăžjnene der ser.

LĂŠs og se mere
The Yes Men er nok bedst kendt fra filmen The Yes Men fra 2005. Den er udkommet pÄ dvd, men kan pt. ogsÄ ses pÄ Google Video.

Bogen The Yes Men. The True Story of the End of the World Trade Organization skildrer det samme hÊndelsesforlÞb som filmen om end i flere detaljer. Den er skrevet af Andy Bichlbaum, Mike Bonanno og Bob Spunkmeyer og udkom pÄ forlaget The Disinformation Company Ltd., New York i 2004.

PĂ„ the Yes Mens hjemmeside, www.theyesmen.org, er der korte beskrivelser af alle gruppens retoriske interventioner – eller korrektioner som de selv kalder dem – samt svar pĂ„ en lang rĂŠkke Ofte stillede spĂžrgsmĂ„l.

The Yes Men har fĂ„et adskillige invitationer til at tale pĂ„ vegne af WTO af konferencearrangĂžrer og andre der har forvekslet gruppens satiriske udgave af WTO’s hjemmeside med den ĂŠgte vare. PrĂžv selv at vurdere hvilken der er hvilken af disse to hjemmesider: www.gatt.org og www.wto.org.

Download hele denne artikel i pdf-format »