Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 52

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 36

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 389

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 537

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 556

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 653

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 678

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/theme.php on line 507
rskribent.dk | √ėje for ord

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/rskribent.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 74

Bragt i RetorikMagasinet, nr. 68, 17. årgang, 2008

Når framing kompromitterer den politiske debat

Kan betegnelser som caf√©penge, bimbo-kvoter og √łko-bilisme v√¶re √łdel√¶ggende for den politiske debat? Eller hvad med en sammenligning af situationen p√• boligmarkedet med en abefest med efterf√łlgende t√łmmerm√¶nd? Ja, mener Mette Bengtsson, der i sit speciale har set p√• brugen af frames i politisk debat og opfordrer til at benytte det effektive middel med omtanke.

George vs. George

Siden George Bush blev valgt som pr√¶sident i USA, har en anden George - nemlig George Lakoff - udvist et stort engagement hos Demokraterne. Berkeley-professoren med speciale i kognitiv lingvistik har v√¶ret med til at stifte t√¶nketanken ‚ÄôRockridge Institute‚Äô og har i en r√¶kke b√łger opfordret Demokraterne til at blive lige s√• dygtige som Republikanerne til at frame debatten. Lakoff h√¶vder, at Demokraterne ofte bruger ord og fraser, der er forankret i et republikansk verdenssyn eller tankegang og derved ofte ryger i lommen p√• Republikanerne. Et skoleeksempel, som Lakoff vender tilbage til igen og igen, er betegnelsen skattelettelser (tax relief). Det var Bush-regeringen, der begyndte at bruge betegnelsen, men if√łlge Lakoff har mange Demokrater uden at t√¶nke videre over det ogs√• taget betegnelsen til sig, selvom betegnelsen implicerer, at skat er en byrde ‚Äď med en bebyrdet part (borgerne) og en redder der kan fjerne byrden (regeringen).

I USA er der ingen tvivl om, at der bliver arbejdet meget med framing, men herhjemme synes den nuv√¶rende regering ogs√• i de seneste √•r at have reddet med p√• framingb√łlgen med betegnelser som kvalitetsreform og navneskiftet fra Udl√¶ndingestyrelsen til Udl√¶ndingeservice.

Retorikvidenskabens bidrag til Lakoffs teori

Lakoff deler flere grundl√¶ggende antagelser med retorikvidenskaben, n√•r det kommer til fx sprogsyn, syn p√• r√¶sonneringsprocessen og ideen om at politikere debatterer for at vinde debatten og ikke for at opn√• konsensus. Men p√• et v√¶sentligt omr√•de synes der at v√¶re forskel ‚Äď nemlig n√•r det kommer til det ensidige fokus p√• effekt. Her kan retorikvidenskaben bidrage med en debatetisk overbygning til Lakoffs teori. Eller sagt p√• en anden m√•de: Mens Lakoff bev√¶ger sig p√• et instrumentelt plan med sin opfordring til politikerne om at blive fortrolige med framingteknikken, kan retorikvidenskaben bidrage p√• et debatetisk plan med en bekymring om, hvad der kommer til at ske med den politiske debat, hvis politikerne i h√łjere grad begynder at tage det effektive middel i brug. Det er den gamle retoriske k√¶phest om, at et overtalelsesfors√łg altid b√łr v√¶re en moralsk forsvarlig sproghandling. Som retorikere besk√¶ftiger vi os nemlig ikke kun med den enkelte retors middel til at f√• sin vilje ‚Äď vi besk√¶ftiger os ogs√• med hensynet til samfundet.

Her nedenfor opridser jeg seks problematikker. Der kan selvf√łlgelig v√¶re flere, og i en debat vil problematikkerne ofte forekomme i et kompleks sammensurium, men jeg holder dem adskilt her for at f√• s√• mange nuancer med som muligt.

De f√łrste fire problematikker er iboende problematikker, der har med selve indholdet eller argumentet at g√łre, mens de sidste to er dialektiske problematikker, der har med debatt√łrernes adf√¶rd at g√łre.

1. Vag argumentation

En problematik ved framing er, at argumentationen kan blive vag, så det er svært at gennemskue, hvilke påstande og belæg, der er i spil. Når Freddy Blak fx kalder Helle Thorning-Schmidt for Gucci-Helle, er der flere mulige implicitte påstande, og vælgerne må sidde tilbage med en usikkerhed omkring, hvilke påstande der egentlig er i spil: Er påstanden, at Helle Thorning-Schmidt burde klæde sig anderledes? At Helle Thorning-Schmidt ikke er en ægte socialdemokrat? Eller at Helle Thorning-Schmidt ikke er den rigtige formand for det gamle arbejderparti?

Implicitheder er en naturlig del af sproget, og vi forst√•r ofte godt, hvad der menes, fordi ytringen indg√•r i en kontekst. Derfor kan man ikke bare kategorisk sige, at det altid er kompromitterende, n√•r p√•stande og bel√¶g ikke bliver udtalt. Men det er noget, vi skal v√¶re opm√¶rksomme p√•. Framingfors√łgene m√• ikke resulterer i en rodet og uigennemskuelig debat, hvor debatt√łrerne f√•r sv√¶rt ved at forholde sig til hinandens argumenter.

2. Når noget diskutabelt bliver taget for givet

En anden problematik er, at debatt√łrerne med deres framingfors√łg nogle gange tager noget diskutabelt for givet. I en nyhedsudsendelse sammenligner en ejendomsm√¶gler fx situationen p√• boligmarkedet med en abefest med efterf√łlgende t√łmmerm√¶nd. Det er en morsom og sikkert ikke s√¶rligt velovervejet sammenligning, men det √¶ndrer ikke ved, at ejendomsm√¶gleren antager, at det er negativt, at der ikke er lige s√• meget aktivitet p√• boligmarkedet, som der har v√¶ret i de seneste √•r. Og det er vel ikke givet? Hvad fx med de f√łrstegangsk√łbere, der skal til at k√łbe hus eller lejlighed. For dem er der vel ikke tale om t√łmmerm√¶nd? Debatten forts√¶tter uden at der bliver sat sp√łrgsm√•lstegn ved den diskutable pr√¶mis, og det er tydeligt, at det bevirker, at ikke alle aspekter kommer p√• bordet. Noget en kvik journalist kunne have s√łrget for.

3. Tag ikke bagd√łren til bevidstheden

I den mere alvorlige afdeling ser man ogs√• til tider, at debatt√łrerne med deres framingfors√łg overlister publikum ‚Äď at de bevidst fors√łger at underl√łbe v√¶lgernes kritiske sans. Et eksempel p√• det kan ses i kommunalvalgkampen i 2005, hvor S√łren Pind gang p√• gang n√¶vner uromagere fra indvandremilj√łet p√• N√łrrebro og terrorister i fl√¶ng, s√• de bliver forbundet i vores underbevidsthed. P√•standen om at uromagere er potentielle terrorister siges ikke h√łjt, og S√łren Pind ville h√łjst sandsynligt n√¶gte, hvis en meddebatt√łr eller interviewer fors√łgte at holde ham op p√• p√•standen. Man kan sige, at S√łren Pind undlader at formulere den p√•stand, som han godt ved er uacceptabel efter almindelige normer, men at den alligevel er antydet, fordi han gentagne gange n√¶vner de to grupper i samme periode. Marianne Jelved er en af de politikere, der har sat h√¶lene i over for fors√łgene p√• at forbinde muslimer og terrorisme. Fx har hun for nylig i Debatten p√• DR2 sagt: ‚ÄúPia Kj√¶rsgaard bliver ved med at sige islam, muslimer, islamisme i en s√¶tning som et fedt. Og det vil sige, at der bliver skabt et billede af, at alle muslimer er mist√¶nkelige og terroragtige.‚ÄĚ

4. Enten-eller

En fjerde ting, man skal være opmærksom på, er, at nogle frames er udtryk for en dikotomisk tankegang, der snarere er med til at lukke den politiske debat end at åbne og nuancere den.

Et eksempel p√• det kan ses i en nyhedsudsendelse p√• TV2, hvor Caroline Boserup sp√łrger den politiske kommentator Helle Ib om Socialdemokraternes nye udspil med ni bud p√• fremtidens samfund. Diskussionen om de ni bud bliver hurtigt et sp√łrgsm√•l om, hvorvidt Socialdemokraterne er rykket til venstre eller h√łjre. Man kan sige, at diskussionen bliver rammesat inden for et venstre/h√łjre-spektrum, og seerne sidder tilbage uden viden om, hvad forslagene konkret indeholder, og kan derfor ikke rigtig tage stilling til dem.

Den samme forenkling kan forekomme, n√•r politikere framer nye forslag som enten pisk eller gulerod. Da regeringen for nogle √•r tilbage fremsatte et velf√¶rdsudspil, var der efterf√łlgende en debat mellem Helle Thorning-Schmidt og Villy S√łvndal i Debatten p√• DR2. Debatten endte med, at de to politikere i stedet for at kommentere frit p√• de enkelte dele af forlaget krampagtigt lod sig diktere af at skulle vurdere forslagene som enten pisk eller gulerod. Debatten kom aldrig rigtig l√¶ngere, og seerne blev ogs√• her snydt for de mere interessante refleksioner.

Udover de iboende problematikker om argumentationens indhold er der ogs√• en r√¶kke dialektiske problematikker ved framing. Dialektik kommer af det gr√¶ske dialegesthai og betyder at f√łre en samtale ‚Äď det dialektiske har alts√• at g√łre med den interaktion, der finder sted ‚Äď med debatt√łrernes adf√¶rd.

5. En gang til for prins Knud

Et grundl√¶ggende princip i teorien om framing er, at en frame skal gentages, hvis tankegangene skal manifestere sig i vores hjerner. Det retoriske debatideal, hvor v√¶lgere skal pr√¶senteres for s√• mange argumenter som muligt for og imod en given sag, for at kunne tage kvalificeret stilling, strider i sagens natur med dette princip ‚Äď for hvis noget skal gentages et utal af gange, m√• det n√łdvendigvis forhindre, at v√¶lgerne f√•r pr√¶senteret andre v√¶sentlige perspektiver. Med retoriske termer kan man sige, at politikeren kommer til at forbryde sig mod v√¶gtsk√•lsprincippet. Det ikke s√• meget er et sp√łrgsm√•l om, hvad vi f√•r. Det er mere et sp√łrgsm√•l om, hvad vi ikke f√•r ‚Äď nemlig flere andre v√¶sentlige argumenter.

I en debat mellem Pia Kj√¶rsgaard og Helle Thorning-Schmidt er der et godt eksempel. Helle Thorning-Schmidt har tydeligvis sat sig for at f√• etableret en ramme om debatten ud fra det velkendte politiske spektrum, hvor Dansk Folkeparti er placeret l√¶ngst ude til h√łjre, mens Socialdemokraterne placeres p√• midten. Hun gentager ord som midten, midterpolitik og midterparti ‚Äď b√•de som egentlige p√•stande, men ogs√• som sm√• indskud, hvor det er muligt ‚Äď og hun bruger derved helt urimeligt meget plads p√• at etablere framen i stedet for at diskutere politik.

6. Så svar mig dog!

Udover at politikerne med deres gentagelse kommer til at optage tid, hvor andre v√¶sentlige argumenter kunne have v√¶ret fremsat, resulterer gentagelserne ogs√• til tider i, at politikerne ikke svarer hinanden. Et eksempel p√• det kan ses i den samme debat som f√łr. Da intervieweren beder Pia Kj√¶rsgaard om at svare p√•, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vil v√¶re med til at give nogle flere penge til f√łrtidspensionisterne, ignorerer hun fuldst√¶ndig sp√łrgsm√•let og s√łger i stedet for ogs√• at f√• sagt, at Dansk Folkeparti ogs√• befinder sig p√• midten. Hun gentager alts√• Helle Thorning-Schmidts frame i stedet for at debattere politik. Her er, hvad hun siger: ‚ÄúJa, ja. Jo, jo. Det der med at v√¶re p√• midten. Det er der, der er godt at v√¶re. Fordi det er jo der, Dansk Folkeparti befinder sig lige pr√¶cis nu (‚Ķ) Det er jo v√¶sentligt netop det der med at v√¶re p√• midten. Og det er jo der, Dansk Folkeparti har v√¶ret, og hvor det har v√¶ret meget bem√¶rkelsesv√¶rdigt siden 2001, hvor vi som sagt har v√¶ret med i alle de forlig og aftaler.‚ÄĚ

Fælles ansvar at holde framingen på sporet

Det er et f√¶lles ansvar, at framingen foreg√•r p√• en acceptabel m√•de: Hvis debatt√łren ikke selv kan finde ud af at eksplicitere sine p√•stande, diskutere det diskutable, holde sig fra at overliste v√¶lgerne, undg√• at frems√¶tte dikotomiske frames, lade v√¶re med at gentage og huske at svare, m√• enten meddebatt√łrerne eller debatstyrerne tr√¶de til, s√• v√¶lgerne ikke ender med at overv√¶re en manipulerende debat, hvor v√¶sentlige argumenter for og imod ikke kommer p√• bordet, og hvor det derfor bliver umuligt at tage kvalificeret stilling. Nogle v√¶lgere kan sikkert selv gennemskue, hvad politikeren har gang i, men for de mange, der ikke kan, er debatstyrerens vigtigste opgave at sp√łrge ind til, hvad det er, der bliver diskuteret. Debatstyrerne skal kl√¶de argumentationen af. Debatstyreren skal sikre, at vi f√•r mellemregningerne med.

Metarefleksioner af forskellig art synes i det hele taget at v√¶re en konstruktiv l√łsning i forhold til framingfors√łgene. Der er flere gode eksempler p√• det: Fx undg√•r l√¶gerne Vibeke Manniche og Nina Bjarnason at kompromittere debatten med deres betegnelse k√łnsleml√¶stelse (i stedet for omsk√¶ring), fordi de, samtidig med at de begynder at bruge betegnelsen, ekspliciterer, hvorfor de er begyndt at bruge en ny betegnelse. Det kommer ikke til at herske nogen tvivl om, hvad det er for et syn p√• sagen, de st√•r for, og som de vil have overbevist andre om ogs√• at optage. Et andet godt eksempel kan ses i forrige nummer af Retorikmagasinet, hvor Rikke Andreassen stiller sp√łrgsm√•lstegn ved, hvorfor vi ikke siger Karikaturkrisen eller Jyllandspostenkrisen i stedet for Muhammedkrisen. Det er p√• samme m√•de en metarefleksion, der er med til at g√łre opm√¶rksom p√• det verdenssyn, der gemmer sig i de forskellige betegnelser. Det er med til at g√łre os bevidste.

Et effektivt middel der skal bruges med omhu

Framing er uden tvivl et effektivt middel, og de fleste kan nok tilslutte sig, at det vil v√¶re direkte t√•beligt, hvis politikerne ikke s√łrger for at bruge metaforer, betegnelser, sammenligninger etc., der underst√łtter deres syn p√• verden. Men det st√•r samtidig klart, at der med en voksende bevidsthed omkring framingens potentiale kan v√¶re visse debatetiske perspektiver, som vi skal v√¶re mere opm√¶rksomme p√•. S√• sig gerne k√łnsleml√¶stelse i stedet for omsk√¶ring, arbejdsmarkedsbidrag i stedet for skat eller karikaturkrise i stedet for Muhammedkrise. Men sk√•n os for lusket. Skal der skubbes til vores verdenssyn, skal det v√¶re en bevidst proces, og det skal ikke ske p√• bekostning af den kvalificerende debat.

Frames er aktive valg
Begreberne frame og framing har v√¶ret brugt meget forskelligt inden for fx psykologien, sociologien, lingvistikken og kommunikationsvidenskaberne og har derfor for mange en vag og upr√¶cis betydning. Hos Lakoff forst√•s framing som afsenderens aktive fors√łg p√• at √¶ndre modtagers verdenssyn ‚Äď det er alts√• den effekt, som framen har p√• modtager, der er interessant. Lakoff skriver i Thinking Points (redaktionens overs√¶ttelse): ‚ÄúFraming handler ikke prim√¶rt om politik eller politiske budskaber. Det er meget mere grundl√¶ggende end det: Frames er mentale strukturer, der giver mennesker mulighed for at forst√• virkeligheden ‚Äď og somme tider skabe det som vi forst√•r som virkelighed. Men opdagelsen og brugen af termen har en enorm betydning for politik. I vores mediedominerede, tempofyldte, diskussionslystne politiske kultur er det afg√łrende, at vi forst√•r framingens natur og hvordan den kan bruges‚ÄĚ.

Læs mere
Lakoff har udgivet flere værker om framing:
Thinking Points: Communicating Our American Values and Vision (2006)
Whose Freedom? The Battle over America’s Most Important Idea (2006)
Don’t Think of an Elephant: Know Your Values and Frame the Debate (2004)
Moral Politics: How Liberals and Conservative Think (1999)

Se desuden hjemmesiden for den progressive tænketank Rockridge Institute som George Lakoff er medstifter af: www.rockridgeinstitute.org.